logo logo
S A L V A D O R
Signatur
S

Signatur

En coffee-table bog om formel B, Sletten, Uformel og Palægade. De fire restauranter er alle en del af formel B-organisationen, og et af formålene med udgivelsen var netop at vise sammenhængen mellem disse “søster-restauranter”. Omslaget består derfor af fire forskellige organiske figurer, der fletter sammen til én.

Forordet er skrevet af Adam Price og der er desuden bidrag fra Helle Brønnum Carlsen, samt en række andre madpersonligheder.

SIGNATUR er en bog om kærligheden til den enkle og ærlige madlavning og om de retter, der har defineret restauranterne og været med til at placere dem solidt på det kulinariske landkort.

Men det er ikke lutter caviar at drive restauranter, og det er derfor også en bog om de personlige og økonomiske udfordringer, der har været på menuen igennem årene: Et vintyveri, der var en Olsen Banden film værdig, en restaurant, der blev ædt op af flammer og en finanskrise, der fyldte de tomme sæder med usikkerhed.

Bogen blev udgivet i forbindelse med formel B’s 20 års jubilæum.