logo logo
S A L V A D O R
Kongerigets Stamsteder
K

Kongerigets Stamsteder

Coffee table bog med røverhistorier og fotos fra 120 af de vildeste værtshuse i hele Kongeriget – fra Tønder til Thorshavn.

Værtshuse i Danmark, Færøerne og Grønland bliver i KONGERIGETS STAMSTEDER portrætteret af en række fotografer og skribenter, der har en tilknytning til de forskellige områder, bogen skåler sig igennem. Det er på den måde lokalhistorie fortalt af lokale.

KONGERIGETS STAMSTEDER er efterfølgeren til STAMSTEDER (der skildrer samtlige værtshuse i København og på Frederiksberg).

Salvador står bag idé, redaktion og layout af bogen. Indholdet i bogen er skabt af en række lokale skribenter og fotografer udvalgt af Salvador.

Omslaget er layoutet med henblik på at skabe en tydelig tråd til den første bog. Den røde farve på omslag, folie og papirsiderne er samtidig med til at gøre bogen iøjnefaldende – og til sin helt egen.

En håndnummeret særudgave af bogen er blevet uddelt som tak til samtlige af de medvirkende værtshuse.